Kvinde voldtaget af bekendt

En kvinde fra Vestsjælland har anmeldt en bekendt for voldtægt. Manden er nu anholdt og kræves fængslet for overgrebet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde i 40' erne fra Dianalund-området har anmeldt sig voldtaget i sit hjem mandag eftermiddag.

Efter anmeldelsen har politiet anholdt en 43-årig mand fra Kalundborg, som nu kræves varetægtsfængslet for voldtægten.

- De kender hinanden perifert, og manden var på besøg hos kvinden, da voldtægten fandt sted om eftermiddagen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet vil ikke oplyse, hvordan manden forholder sig til anklagerne, men henviser til, at han skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved tirsdag kl. 13.

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik