Kvinde tiltalt for drabsforsøg med morfin

En 54-årig kvinde står ved Retten i Næstved tiltalt for drabsforsøg på kæresten med morfin. Siden slog hun ham med en stavlygte, siger anklageren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men kvinden afviser anklagerne.
- Han tog selv morfin, siger en nu 54-årig kvinde ifølge Ritzau.

Giftmordet lykkedes dog ikke. Derfor, siger anklageren, tyede kvinden til mindre raffinerede fremgangsmåder og slog den 66-årige mand i hovedet med en stavlygte og stak ham med en kniv.

Kvinden, der en overgang var sigtet for tredobbelt giftdrab, nægter alt og siger, at manden selv tog morfin - som hun selv fordi hun i 2006 var diagnosticeret som terminal kræftpatient.

Kvinden har siddet varetægtsfængslet siden det påståede drabsforsøg i december 2008, hvor en nabo ringede 112 og
ambulancefolkene fandt den 66-årige mand liggende i en blodpøl på fortovet og kvinden i huset.

Politiet fattede mistanke om en serie giftmord og sigtede kvinden for drab på hendes daværende mand, hendes svigerfar og en lejer. Men sigtelsen blev opgivet, og i løbet af de kommende uger skal retten alene vurdere, om den 54-årige kvinde, der stadig er varetægtsfængslet, forsøgte at slå sin daværende
kæreste ihjel med morfin eller stavlygten/kniven.  Dertil kommer mindre anklagepunkter om blandt andet spirituskørsel efter det påståede drabsforsøg.

Den 54-årige kvinde ville ikke udtale sig om tiltalen om, at hun gennem flere år solgte lægeordinerede piller til misbrugere på Sydsjælland via sin daværende, nu afdøde svigersøn. Der var tale om lægemidlet Reganon, som ifølge en køber "virkede som amfetamin og afsindigt stærkt."

Køberen betalte 1000 kr. for et ark tabletter. Politiet fandt flere tabletter i kvindens bankboks efter anholdelsen.

Hun fortalte, at svigersønnen havde et hidsigt temperament. Manden har siden begået selvmord, oplyste anklageren.
- Han forsøgte at dominere mig, efter at min mand var død, sagde kvinden.

Retssagen fortsætter mandag og ventes afsluttet den 7. maj.


Nyhedsoverblik