Kvinde søger familie

Foto: TV ØST

Bortadopteret på jagt efter slægtninge på Lolland

Forbudt kærlighed, dølgsmål og opsigelse. Tove Opheims fødsel var en uønsket plet på en gårdejerfamilies ære. Hun blev bortadopteret som spæd. Men i dag, 70 år efter, leder hun efter sine rødder på Lolland.

I en lille annonce i Lolland Falsters Folketidende søger Tove Opheim efterkommere efter faderen eller hans 11 søskende.

- Det er ligeyldigt, om det er brødre eller søstre, bare de kan fortælle om min biologiske far, lyder det fra Tove Opheim.

Ind til videre har det været en lang jagt på oplysninger. I midten af 70erne fik hun kontakt med sin biologiske mor kort før hendes død. Men det gav ikke mange oplysninger om faderen - som også på alle officielle papirer er opgjort som ukendt.

Usikker viden
Det eneste hun derfor ved om sin fars side af familien, har hun måttet gætte og researche sig til via offentlige bøger og papirer.

  • Tove Opheims biologiske mor blev i 1936 gravid med en karl på gården Birkely, hvor hun boede.
  • Forholdet var ikke velset og og Tove blev derfor født i dølgsmål.
  • Toves mor blev syg - to måneder gammel bliver Tove afleveret på et børnehjem i Nysted.
  • Moderen afgiver hende under protest

Følgende oplysninger er mere udsikre:

  • Toves biologiske mor røbede aldrig navnet på faderen, hun ved derfor kun at det var en karl på gården - men optegnelser viser, at karlen Alfred Emil Jensen blev fyret i tiden omkring Toves fødsel fra gården.
  • Alfred Emil Jensen har 11 søskende.

Kontakt redaktionen
Tove Opheim fik en god adoptivfamilie, hun er i dag pensioneret fra EDB branchen med mand og børn og villa.

De sidste 30 år har hun forsøgt at tage sig sammen til at søge efter sin biologiske far, men først nu har hun taget skridtet fuldt ud.

Hun kan kontaktes via oplysningerne i nedenstående annonce eller via TV2 ØST.

Onsdag d. 2 maj, på side 13 i Lolland Falsters Folketidende:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App