Kvinde slipper fra voldtægtsmand

En 19-årig kvinde slap i nat fra en voldtægtsmand i Regstrup ved Holbæk. Hun var på vej hjem fra toget, da hun mærkede, at en mand fulgte efter hende på Agergårdsvej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gerningsmanden greb fat i hende, rev hendes tøj i stykker og beordrede hende til at være stille. Men hun råbte op og sparkede. Manden skubbede hende mod jorden og forsvandt, da en bil startede i nærheden.

Den 19-årig ramte fortovet så hårdt, at hun mistede bevidstheden. Hun blev efterfølgende kørt til Holbæk Sygehus, hvor hun blev undersøgt.

Gerningsmanden beskrives som 20-35 år, 180-185 centimeter høj, muskuløs og iført en sort hættetrøje.


Nyhedsoverblik