Det vi har sammen

Kvinde sigtet for at hærge naboers hjem

Foto: TV ØST

En 49-årig kvinde på Lolland er sigtet for tyveri, hærværk og krænkelse af husfreden, fordi hun angiveligt har terroriseret 2 naboers hjem.

Et fuldstændigt smadret hjem og 2 indbrud inden for en måned. Det er, hvad 2 borgere i Kettinge på Lolland står tilbage med oven på det, de mener, er en 49-årig kvindes hærgen. Det skriver Ekstra Bladet.

For nylig lod Bjarne Sørensen den 49-årige og hendes 2 børn bo hos sig, da han er gudfar til det ældste barn, men opholdet endte med, at han selv flygtede ud af sit eget hjem.

Smadret hus og død hare

Ifølge Bjarne Sørensen har den 49-årige kvinde pulveriseret hans hjem. Vinduerne er smadrede, væggene overmalet, porcelæn smadret, møbler væltet, billeder skåret op, indbo kastet ud i gården, og i et udhus er en økse hugget ind i væggen. Derudover fandt han en blodig hare med hovedet skåret af i sin seng.

Også hans nabo mener at have haft besøg af den 49-årige kvinde. Hun har haft indbrud 2 gange siden 7. juni, og flere af de stjålne ting er siden fundet hos Bjarne Sørensen. Både han og naboen mener, at den 49-årige kvinde har brug for hjælp på en psykiatrisk afdeling.

Børnene fjernet

Ekstra Bladet har været i kontakt med kvinden selv, der indrømmer at have stjålet noget benzin fra Bjarne Sørensens nabo.

Hun nægter at stå bag resten og siger i øvrigt til avisen, at hendes børn netop er blevet tvangsfjernet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App