Kvinde sigtet for giftdrab i Gedser (video)

Gedser - en by, der mest af alt melder om fred og ro. Men nu bliver byen måske rammen for en større kriminalsag, hvor en kvinde har forgiftet og dræbt en mand med morfin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet sigter nu en 52-årig kvinde for at have drabt en 53-årig mand i Gedser. Politiet mistænker kvinden for at have forgiftet manden, der blev fundet død i oktober i 2007, med blandt andet morfin. Nu går rygterne i Gedser på, at kvinden, der i forvejen er fængslet for drabsforsøg på sin tidligere sammenlever, også skulle stå bag sin forhændværende mand og svigermors død.

TV2 ØST har været i Gedser. Se naboreaktionerne herunder:
[video:flv:090323_giftdrab.flv]

- Der er gået mange rygter om, at det er mærkeligt, at der er nogle mænd i hendes liv, der lige pludselig er døde, selvom de har været friske og rørige. Så er de bare døde ude nogen grund, siger Allan Simonsen, der bor i Gedser.

Mange af de beboere vi har talt med i Gedser i dag kunne fortælle den samme historie om, at den 52-årige kvinde angiveligt skulle have stået bag flere forskellige drab. Sydsjællands og Lolland Falsters Politi oplyser, at de er bevidste om sagen, men at der stadig kun er tale om rygter, og at kvinden indtil nu kun er sigtet for det ene drab.

TV2 ØST har interviewet vicepolitiinspektør, Søren Ravn, om de mange rygter der omgærder sagen i lokalsamfundet. Se hele interviewet herunder:
[video:flv:090323_ravn.flv]

TV2 ØST har interviewet kvindens forsvarer, Bjørn Elmquist. Se interviewet herunder:
[video:flv:090323_elmquist.flv]

Læs meget mere om sagen på Station 2's hjemmeside: Kvinde sigtet for giftmord


Nyhedsoverblik