Kvinde prismærkede selv varer i Rema1000

Foto: TV ØST

En lidt for kreativ omgang med prismærker i Rema 1000 har givet en kvinde en bedrageri-sag på halsen.

Nej. Du må ikke sætte andre prismærker på varerne i supermarkedet. Heller ikke, selvom mærkerne er ægte nok.

Det måtte en politipatrulje i går belære en 37-årig kvinde i Næstved om, efter hun kort efter middag blev anholdt for at sætte sine egne 15-kroners prismærker på varerne i butikken – især kødvarer, som hun synes var for dyre.

Kvinden blev opdaget af en medarbejder i butikken, og blev tilbageholdt af personalet indtil politiet nåede frem.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ægte prismærker
 
Prismærkerne var ægte nok. Dem havde kvinden tidligere stjålet i butikken – men det gjorde jo ikke sagen mindre problematisk for kvinden.

Hun er nu blevet sigtet for bedrageri.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App