Kvinde overfaldet og klippet i sit hjem

En 22-årig kvinde blev i aftes overfaldet af tre maskerede mænd i sit hjem i Næstved og beskyldt for at handle med hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tre mænd, der var iført elefanthuer, sparkede døren ind til kvindens lejlighed på Ejlersvej i Næstved. De greb fat i kvinden og skar store totter hår af med en kniv, mens de råbte, at hun skulle stoppe med at sælge hash.

Men ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er der intet der tyder på, at der bliver solgt hash fra adressen. 

Politiet efterlyser nu de tre mænd, men har kun et sparsomt signalement af den ene. Han beskrives som 180-185 cm høj, kraftig af bygning og iklædt sort jakke og sorte bukser. 


Nyhedsoverblik