Det vi har sammen

Kvinde overfaldet af fremmed i sin seng

Foto: TV ØST

En kvinde fra Nykøbing blev i nat overfaldet i sin seng af en maskeret mand. Politiet beder vidner om at melde sig.

En 46-årig kvinde, der opholdt sig alene i sit hjem, blev i nat overfaldet, mens hun lå i sin seng.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Holdt pude over hendes hoved

Kvinden bor i en villa på Æblehaven i Bangsebro i den nordlige del af Nykøbing Falster – og blev kort før klokken 2.25 overfaldet af en ukendt mand, der var trængt ind i villaen.

Hun vågnede ved, at gerningsmanden pressede en pude mod hendes ansigt, samtidig med at han sprøjtede et kemikalie i hovedet på hende. Det lykkedes hende at vriste sig fri af gerningsmanden, der løb fra stedet via en terrassedør og forsvandt i ukendt retning. 

Efterlysning

Gerningsmanden beskrives som mand, ukendt alder, iført mørkt tøj, maskeret med en elefanthue trukket ned over ansigtet.

Han måtte efterlade et par sko på gerningsstedet og er angiveligt løbet fra stedet uden sko.

Politiet er meget interesseret i at høre fra vidner, der måtte have opholdt sig i området ved Æblehaven i tiden mellem klokken 2.00 og klokken 3.00, natten til torsdag.

Henvendelser i sagen modtages på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App