Kvinde overfaldet af fem mænd

56-årig kvinde har anmeldt, at hun blev overfaldet af fem mænd. Mens de fire holdt hende fast, blev hun voldtaget af den femte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 56-årig kvinde i Jyderup ved Holbæk blev søndag aften overfaldet af fem mænd og voldtaget, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 56-årige har fortalt politiet, at hun ved 20-tiden holdt med sin knallert på en rasteplads ved en skovvej nordvest for Jyderup by, da en sort bil standsede ved siden af hende.

Fem mænd steg ud og efter en kort ordveksling på dansk greb de fire af mændene hende i arme og ben, mens den femte begik fuldbyrdet voldtægt.

Derefter kørte mændene igen, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 56-årige kvinde har ikke været i stand til at give et signalement af gerningsmændene eller nærmere beskrivelse af deres bil.


Nyhedsoverblik