Det vi har sammen

Kvinde kørte ind i træ (Video)

En 27-årig kvinde mistede i nat kontrollen over sin bil på Vestmotorvejen ved Tjæreby. Hun kørte ind i et træ i rabatten, men det kunne have været meget værre.

Ulykken skete klokken lidt i 23 på en strækning, hvor jernbanesporet kører meget tæt på motorvejen. Hvis ikke bilen var blevet bremset af træet i rabatten, så kunne den have fortsat direkte ud på jernbanesporet, der ligger ganske få meter fra motorvejen.

Den 27-årige kvinde var på vej hjem til Svendborg efter at have været på messe i København. Kvinden blev fastklemt i bilen, så redningsfolkene måtte skære hende fri. Motorvejen var lukket i en lille time, mens redningsfolkene rydede op på stedet.

Se video fra redningsfolkenes arbejde i nat herunder:
[video:flv:090309_ulykke.flv]

Ulykkesstrækningen
Det er ikke første gang der sker en ulykke på denne strækning. Inden for det sidste år har der været flere ulykker. I april og februar 2008 skete lignende ulykker på stedet. I begge tilfælde endte bilerne på togskinnerne, så både tog og motorvejstrafikken blev påvirket.

Se indslaget fra dengang herunder:
[video:flv:090309_gammelulykke.flv]

Politiet kan ikke sige noget om årsagen til at så mange mister kontrollen over bilen på strækningen. Men måske skyldes det, at der ikke er et nødspor.

Det er på denne strækning, hvor jernbanen kører parallelt med motorvejen, at ulykkerne sker:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App