Det vi har sammen

Kvinde jog kniv i skulderen på partner

Foto: TV ØST

En 46-årig kvinde fra Kalundborg kræves fængslet for at jage en kniv i ryggen på sin kæreste under skænderi.

Det gik helt galt for et kærestepar i 40'erne, da de natten til tirsdag kom op at skændes under et besøg hos bekendte i Lindenborg ved Lejre.

Under skænderiet greb parrets 46-årige kvindelige halvdel ifølge politiet en kniv og stak den dybt i skulderen på hendes to år yngre kæreste.

Manden var ikke i livsfare, og kvinden blev efterfølgende anholdt.

Parret bor i Kalundborg, men kvinden må nu belave sig på et ophold i arresten i Roskilde, hvis politiets anklager får medhold i kravet om at varetægtsfængsle hende ved et grundlovsforhør kl. 13.

 

Tip os Har du et godt tip?