Det vi har sammen

Kvinde fremstilles: Taget med fingrene i kundes taske

Foto: TV ØST

En 29-årig kvinde skal fremstilles i grundlovsforhør for blandt andet at være blevet taget på fersk gerning med fingrene i en kundes taske.

Onsdag formiddag klokken 9.43 blev politiet kaldt ud til Fakta på Torvegade i Faxe, hvor en udenlandsk kvinde blev tilbageholdt af personalet.

Kvinden var blevet afsløret med fingrene nede i en kundes taske. Det viste sig, at kvinden, der er 29 år og af østeuropæisk oprindelse, kunne sættes i forbindelse med flere andre tasketyverier, der havde været i forretningen i den seneste periode.

Derfor blev hun anholdt og sigtet for tyveri. Hun bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Tip os Har du et godt tip?