Nyheder fra din hverdag

Kvinde fra Lolland rollemodel

Foto: TV ØST

En kvinde fra Lolland skal i næste uge være rollemodel for resten af landet i en iværksætterkampagne.

Tine Vinther Clausen har været med til at starte en fabrik, der laver frugtsaft med korn. Det synes Væksthus Sjælland og Erhvervs- og Byggestyrelsen er så god en idé, at hun i næste uge er frontfigur i kampagnen.

- Jeg er da smigret over at være en rollemodel. Jeg gør, hvad jeg kan for at passe mit arbejde hver eneste dag og udbreder det gode budskab om lokale råvarer, og jeg håber, at der er endnu flere, der får lyst til at gå i gang, siger Tine Vinther Clausen, der er medejer af Planteriet.

Saften består af frugt og bær. Og så er der en sidste, og lidt anderledes, ingrediens, nemlig korn. Kornet skal gøre drikken mere sund.

- Kornet gør, at man går længere på literen. Maven har noget at arbejde med, og det synes jeg er rigtig godt, og det gør også, at drikken ikke bliver en fuldfed smoothie, siger Tine Vinther Clausen.

I følge Væksthus Sjælland og Erhvervs- og Byggestyrelsen er erhvervsfolk som Tine Vinther Clausen det, som Danmark har brug for.

- Hun er kvinde, dem er der ikke så voldsom mange af blandt iværksætterne. Hun er meget veluddannet, og hun har en meget ambitiøs plan for hendes sin virksomhed. Dem har vi ikke så voldsom mange af, så derfor Tine en meget tydelig rollemodel for os, siger Mads Váczy Kragh, der er direktør i Væksthus Sjælland.

02:06 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?