Kvinde fortsat indlagt med brandskader

En kvinde er fortsat indlagt efter en brand ved Vordingborg i weekenden. Politiet håber snart at kunne afhøre hende med henblik på at finde brandårsagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiets arbejde med at finde brandårsagen til en brand i et hus på Ornebjergvej ved Vordingborg tidligt søndag morgen er sat på stand-by.

Ind til videre har betjente afhørt den 56-årige mand, der blev reddet ud fra huset, men det har ikke givet klarhed over, hvad der kunne være årsag til branden.

Kone skal afhøres
Nu venter efterforskerne på, at hans kone bliver frisk nok til at kunne afhøres - eventuelt over telefonen. Hun er nemlig fortsat indlagt på Rigshospitalet med brandskader.

- Vi har hørt, at hun formentlig vil skulle være indlagt i et par uger, fortæller vicepolitikommissær Helle Christoffersen fra Lokalpolitiet i Vordingborg til TV2 ØST. Hun understreger dog, at kvindens liv ikke er i fare, og at hun håber, at kunne afhøre kvinden en af de nærmeste dage.

Tekniske undersøgelser
Ind til videre er huset afspærret, så folk ikke går ind og ødelægger eventuelle tekniske beviser.

- Vi håber, at en afhøring af kvinden vil kunne kaste lys over, hvor vi skal lede efter tekniske beviser, i stedet for at vi går ind og begynder at rode op i det hele, siger vicepolitikommissæren til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik