Det vi har sammen

Kvinde fastklemt efter trailer-uheld

Foto: TV ØST

En 49-årig kvinde fik i går mindre kvæstelser, da hun blev påkørt bagfra.

Traileruheld

En 49-årig kvinde fra Kalundborg blev i går fastklemt i sin bil, da hun blev påkørt af en bilist bagfra på Skovvejen ved Mørkløv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden var kørt ind i en parkeringslomme for at tale i mobiltelefon – mens hendes trailer stak delvist ud af lommen. Ulykken opstod, da traileren blev påkørt af en 52-årig mand fra Mørkøv.

Også den 52-årige mand havde trailer på bilen.

Kvinden sad fastklemt

Skovvejen måtte i halvanden time spærres for trafik, mens kvinden blev klippet fri af bilen, og vejen renset.

Mens den 52-årige mand slap for kvæstelser, så fik den 49-årige kvinde mindre kvæstelser. Hun fik blandt andet hjernerystelse og læsioner i ansigtet. Hun blev efterfølgende kørt til kontrol på Skadesstuen i Holbæk.

Ifølge politiet skete der store skader på begge køretøjer ved ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App