En kvinde blev onsdag morgen dræbt i en trafikulykke på motorvejen på Sydsjælland. Hun kørte galt nær afkørsel 39 til Bårse.
Det var en lastvognschauffør, som opdagede den havarerede personbil, hvor en 26-årig kvinde fra Nykøbing Falster sad død bag rattet. Først var bilen tilsyneladende kørt ind i autoværnet, og derefter røg den ud over en skrænt, oplyser Sjællandske.
/ritzau/