Kvinde bortført på mørk landevej

Forældre blev torpederet, da de ville tage deres 33-årige datter med hjem til Lolland. Datterens samlever anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Begivenhederne kørte helt af sporet, da en far og en mor ved midnatstid mandag aften ville hjælpe deres 33-årige datter med at komme væk fra sin 39-årige samlever.

Han fulgte efter med nogle venner, da forældrene kørte bort fra huset i Tistrup, og på Stokkebrovej mellem Tistrup og Varde påkørte han forældrenes bil, fik den standset og tvang kvinden over i sin egen bil.

Så ringede forældrene til politiet, der efter et par timer fik telefonisk kontakt til manden og overtalt ham til at køre ind til politigården i Esbjerg, hvor kvinden slap fri, og han blev anholdt. Han fremstilles torsdag eftermiddag i grundlovsforhør, oplyser politiet i Varde.

/ RITZAU /


Nyhedsoverblik