Det vi har sammen

KVIK Næstved satser internationalt

Foto: TV ØST

Flere udlændinge debuterede i sæsonpremieren i denne weekend.

Bordtennisklubben KVIK Næstved satser internationalt i denne sæson.

Et førstehold med spillere fra fire forskellige nationer skal forsøge at spille KVIK til en plads i slutspillet.

Størst forventninger er der til Eric Berner (billedet), der er norsk landsholdsspiller. Desuden er Anthony Tran fra Sverige kommet til. Han er et 18-årigt talent, der allerede for tre år siden debuterede på det svenske seniorlandshold. Og endelig er også kroaten Vladimir Dragic ny mand på førsteholdet. En rutineret herre, der tidligere har spillet i den danske liga.

I denne weekend fik KVIK ærgerlig start med et nederlag på 4-5 til OB. Søndag blev det dog til en sejr mod det jyske hold, Nørreå, på 5-3.

Anthony Tran slap bedst fra de to holdkampe. Han har vundet alle sine fire kampe.

Kvik Næstved spenderer i denne sæson tæt på en kvart million kroner på førsteholdet i Stigadivisionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App