To kvæstet i trafikulykke ved Fuglebjerg

Foto: TV ØST

En 45-årig kvinde og hendes 67-årige far blev kvæstet, da en uopmærksom bilist overså sin vigepligt.

De to kom kørende i en personbil ad Sdr. Jyllingevej, da en anden bilist overså sin ubetingede vigepligt, kørte ud fra Ting Jellingevej og direkte ind i siden på deres bil.

Bilen endte i grøften, og den blev så ødelagt, at kvinden og hendes far ikke kunne komme ud. Derfor måtte taget skæres af bilen.

Kvinden blev efterfølgende kørt i ambulance til Slagelse sygehus, mens hendes 67-årige far blev fløjet i helikopter til Rigshospitalet. Han har formentlig brækket et ribben, fortæller vagthavende hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Det var en mandlig bilist, der kørte i den anden bil. Politiet har ikke mistanke om spirituskørsel, eller at der var tale om en fartovertrædelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App