Kunst bygger bro

Et nyt kulturprojekt skal bringe danskere og tyskere tættere sammen, inden tunnelen under Femern Bælt står færdig. Kunsten skal nemlig skabe en fast forbindelse mellem de to regioner, før stål og beton gør det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Fire danske kunstnere fra Stevns har slået sig sammen med to tyske kunstnere. De er en del af KulturLink Femern Bælt.

Inger Thyssen Dam er hovedpartner på dansk side, og samarbejder med Lily og Ole Tang samt Johan Johansen. På tysk side deltager Digo Mari og Uta Bettels, der begge er tilknyttet Kunstschule der Gemeinnützigen i Lübeck.

Gennem billeder, der fortæller begge landes historie - helt tilbage fra vikingetiden - håber de på at kunne skabe en fælles kulturel forbindelse.

Billederne bliver udstillet Sjælland, Lolland og Falster indtil oktober måned. Her kan du se hvor:

Udstillingsplan for projektet "Historien i kunsten"

Lør. 14. - lø 21. april 2012: Galleri Bødkergården, Køge
Man. 23. april - to 29. maj: Stevns Rådhus
Tir. 29. maj - on 20. juni: Skelskør Bibliotek
Ons. 20. juni - ma 9. juli: Den gule Hal, Køge
Man. 9. juli - fr 3. aug.: Næstved Bibliotek
Fre. 3. aug. - ma 3. sept.: Møns Bibliotek
Man. 3. sept. - lø 15. sept.: Haslev Bibliotek
Man. 17.sept. ma 1. okt.: Maribo Bibliotek

 

 


Nyhedsoverblik