Kunder snyder håndværkere

Kunder er i stigende grad begyndt at snyde håndværkere og mellemstore virksomheder. Det kan mekaniker Michael Kjærsgaard, fra Tuse, mærke, lige nu har han 250.000 kroner ude at svømme på grund af ubetalte regninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I krisetider begynder kunder at snyde, det kan håndværkere nu mærke. Flere har oplevet, at kunder løber fra regningen.

- Jeg synes, det er frustrerende at møde på arbejde, og så ikke vide om vi får pengene ind den dag, siger mekaniker Michael Kjærsgaard fra Tuse.

Han har haft sit værksted i 23 år, og aldrig har han oplevet, at kunderne snyder så slemt som i dag.

- Før i tiden lavede man en aftale, og så blev den holdt. Sådan er det ikke mere. Så kommer der nye kunder, skal de betale kontant, jeg tør ikke andet, siger mekanikeren.

Michael Kjærsgaard er langt fra den eneste, Hos Håndsværksrådet oplever de i stigende grad, at deres medlemmer har svært ved at få deres penge af kunderne.

- Det er begyndt at blive et stort problem, der hovedsagligt rammer mekanikere, frisører og små og mellemstore virksomheder, fortæller Jeppe Rosenmejer, der er Juridisk chefkonsulent i Håndværksrådet.

Håndværksrådet råder nu deres medlemmer til, at holde på kundernes værdigenstande indtil de har fået deres penge.

 


Nyhedsoverblik