Det vi har sammen

Kunder kan forvente stor kompensation fra lokalbank

Foto: TV ØST

Ombudsmanden og DiBa er enige om at give Scandinotes-kunder med lav eller moderat lav risikoprofil en kompensation på 80 procent af deres tab.

Endelig faldt håndslaget.

Tovtrækkeriet mellem DiBa og de berørte i sagen om de berygtede Scandinotes kan nu stoppe, og en række kunder får nu mulighed for at tage imod en kompensation på 80 procent af deres tab.

Det kommer, efter at ombudsmanden og DiBa i juni kom til enighed om at give kompensation til de kunder, der har haft en lav eller moderat lav risikoprofil.

Kunderne skal sige ’ja tak’

Da aftalen kom i hus, var det dog under betingelse af, at en væsentlig del af kunderne godtog tilbuddet om kompensation.

Fristen for tilbuddet udløber sidst i september, men allerede nu kan bankens konstituerede administrerende direktør Jesper Lund Wimmer bekræfte, at forliget er en realitet.

Hvis man som kunde ikke siger ja til kompensationen, er konsekvensen, at man kommer til at føre sagen videre selv.

 

Ikke alle kunder får kompensation

Ifølge pressemeddelelsen er det ikke alle køberne af Scandinotes, der bliver tilbudt kompensationen på 80 procent.

Den slår nemlig fast, at ”kunder med højere risikoprofil end lav eller moderat lav ikke bliver tilbudt kompensation for eventuelle tab”.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App