Det vi har sammen

Kun Sjælland sidder fast i krisen

Foto: TV ØST

Den rådne banan er væk. I dag sidder kun Lolland-Falster, Stevns, Faxe og Kalundborg stadig dybt fast i krisen.

Boligejerne i Syd- og Vestsjælland har svært ved at betale deres renter og afdrag til realkreditinstitutterne i Danmark.

Det viser en opgørelse af tab, som Nykredit har lavet for Jyllands-Posten.

Og der er en klar udvikling i tallene mellem 2011 og 2012, skriver avisen.

Hvor tabene dengang fulgte den meget omtalte rådne banan, hvor Nordvestjylland, Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland var ramt næsten lige hårdt, så er det i dag alene Sjælland og Lolland-Falster, der står med problemerne.

Værst ser det ud i Lolland, Guldborgsund, Faxe, Stevns og Kalundborg kommuner, viser tallene.

Vi har lånt for meget

Ifølge Nykredit skyldes krisen især, at mange mennesker flyttede til kommunerne i de gode år før finanskrisen – men da markedet kollapsede endte mange i et økonomisk hul, hvorfra de nu har svært ved at komme op, da boligpriserne endnu ikke er steget så meget som i hovedstaden.

Realkredit-virksomheden peger samtidig på, at sjællænderne generelt har lånt mere end jyderne, hvorfor vi er mere følsomme for fald i ejendomspriserne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App