Det vi har sammen

Kun hvert tyvende plejehjem har kæledyr

Foto: TV ØST

Selvom forskning viser at kæledyr på plejehjem får de ældre gladere, så er der meget få plejehjem, der gør i dyr.

Der er alt for få glade vrikkende hundehaler og spindene katte på regionens plejehjem og ældrecentre. Selv om alt udenlandsk forskning peger kæledyr på plejehjem skaber glade og mere raske ældre er der kun et kæledyr på hvert tyvende plejehjem. Det vurderer ældresagen overfor DR Sjælland.

På Borup Plejecenter ved Ringsted har man haft kat - og skal snart have en ny. Derudover inviterer man glad og gerne stort set alle dyr forbi på plejehjemmet, Senest gik en lille pony rundt på gangene for at hilse på beboerne.

Teamleder på Borup Plejecenter Dorthe Rud Frederiksen siger, at det er en meget bevidst strategi.

- Jeg får et glad personale, nogle glade beboere og en meget mere positiv stemning. Specielt når vi har besøg af hunde kan jeg opleve beboere uden så meget sprog der lige pludselig begynder at tale til hunden, fortæller Dorthe Rud Frederiksen.

Lektor på Aalborg Universitet Mary-Ann Knudsen siger at udenlandsk forskning peger på at dyr på plejecentre er med til at bryde hverdagen, bekæmpe kedsomhed, ensomhed og det giver de ældre chancen for at vise omsorg.

/Ritzau

Tip os Har du et godt tip?