Det vi har sammen

Kun en enkelt busrute nedlægges

Foto: TV ØST

I Odsherred kan bus-passagererne ånde lettet op. De stod til at miste fire busruter, men kun en enkelt bliver nedlagt.

Politikerne i Odsherred skulle tirsdag tage stilling til, om de ville spare 3,5 millioner - og så til gengæld nedlægge fire busruter i Odsherred.

Men politikerne i kommunens teknik- og miljøudvalg valgte en mere blid løsning, hvor kun en enkelt busrute bliver nedlagt.

- Vi valgte en blød landing, siger formand for udvalget, den konservative Henrik Jensen, til P4 Sjælland.

Fra august vil nogle afgange på tre af linierne blive sløjfet, og så bliver rute 651, der kører i og omkring Hørve, helt nedlagt.

Ved udgangen af 2009 skal politikerne igen vurdere, om det kan løbe rundt med alle buslinjer i behold.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App