Kulturnat endte i vold

Foto: TV ØST

Vordingborg Kulturnat endte på en kedelig måde, da der opstod slagsmål flere steder rundt i midtbyen.

Omkring 23.30 fik politiet en anmeldelse om, at godt 25 personer var ved at komme op at slås på Slotstorvet i Vordingborg.

Men da politiet ankom, var der fredeligt på stedet, og ingen af dem, der havde været med i urolighederne, havde lyst til at sige noget om, hvad der var sket.

Klokken halv fem imorges kom der så melding om, at en gruppe indvandrere og en gruppe soldater var ved at komme op at slås foran et lokalt diskotek.

En gruppe på 3-4 mand havde overfaldet en anden mand og slået og sparket ham, mens han lå på jorden. Politiet anholdt efterfølgende en 18-årig mand, men fik ikke fat på de øvrige implicerede.

Ud over ovennævnte var der også værtshusslagsmål, som politiet måtte rykke ud til i løbet af natten.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App