Kulturhus overvejer mere kultur-venlig kommune

Foto: TV ØST

I Gimle i Føllenslev ulmer overvejelser om at rykke til enten Odsherred eller Holbæk. Her bliver kulturen prioriteret højere, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Kalundborg bruger langt færre kulturkroner end nabokommunerne og de andre kommuner i Region Sjælland.

Én af modtagerne er Kulturhus Gimle i Føllenslev, der for nylig måtte se muligheden for at blive regionalt spillested forsvinde, fordi kommunalbestyrelsen i Kalundborg sagde nej til at yde økonomisk støtte.

Tom Mollerup fra styregruppen er ikke imponeret over Kalundborg-politikernes ambitions-niveau på kulturområdet.

- Det er med stor forsigtighed, det hele. Man har indtryk af, at de er meget bange for at bruge af kulturkassen. Det er alt for uambitiøst. Jeg tror, politikerne har svært ved at engagere sig i kulturlivet. De handler ud fra politiske interesser - ikke ud fra kultur-interesser.

Han erkender, at Gimle-folkene er ret desillusionerede ovenpå nej'et til at blive regionalt spillested.

- Lige nu overvejer vi, om vores geografiske placering virkelig skal have den betydning, at vi ikke får den opbakning, vi fortjener. Odsherred eller Jyderup ligger ikke langt væk. Vores hus er udslidt og gammelt, så reelt er der ikke noget, der holder os fast i Føllenslev, siger Tom Mollerup til dagbladet Nordvestnyt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App