Kronprinsparret kommer til regionen

Den 19. juni besøger Kronprinsparret Guldborgsund og Lolland. Frederik og Mary har en tætpakket dag foran sig, hvor de blandt andet skal besøge lokale virksomheder, køre i veterantog og ud og sejle. Se hvor du kan møde dem her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Guldborgsund og Lolland Kommuner er værter for Kronprinsparrets sidste stop på deres sommertogt med Dannebrog 19. juni 2008.

Herunder kan du se Frederik og Marys program for dagen:

9.30: Dannebrog lægger til ved kajen i Nykøbing Falster. Deres Kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen modtages af direktøren for statsforvaltningen Vibeke Larsen og Guldborgsund Kommunes borgmester Kaj Petersen med frue.

10.00: Spadseretur fra havnen til Torvet.

10.40: Officiel modtagelse på Torvet  Nykøbing Falster. 

11.00: HKH Kronprinsen besøger eksportvirksomheden Induperm, som fremstiller landingslysanlæg.
HKH Kronprinsessen besøger børnekulturhuset Kulturmejeriet, som i 2007 modtog Børnehjælpsdagens Lillebror-pris.

12.00: Ankomst til Torvet i Sakskøbing.

12.10: Guldborgsund Kommune er vært ved en frokost på Hotel Saxkjøbing.

13.30: Kronprinsparret kører fra Sakskøbing til Maribo med veterantog.

13.45: Kronprinsparret ankommer til Maribo Station og modtages på perronen af direktøren for statsforvaltningen Vibeke Larsen og Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard med frue.

13.50: Spadseretur fra stationen til Torvet.

14.05: Officiel modtagelse på Torvet i Maribo.

14.25: Spadseretur til Domkirken.

14.35: Besøg i Maribo Domkirke.

14.45: Spadseretur til bådebroen ved Klostersøen.

14.50: Afgang med turbåden Anemonen.

15.00: Ankomst til Maribo Kajakklub.

15.05: HKH Kronprinsen besøger Maribo Kajakklub og indvier den nye bådehal. Kronprinsen hilser på OL-deltagere fra klubben.
HKH Kronprinsessen kører til Skt. Birgitta Kloster, hvor hun vises rundt i klosterkirken, klostrets gæsteafdeling og klostergården.

15.45: Afgang med turbåden Anemonen til Restaurant Bangs Have.

16.00: Ankomst til Restaurant Bangs Have.

16.10: Reception for indbudte gæster i Restaurant Bangs Have.

19.30: Reception på kongeskibet Dannebrog i Nykøbing Havn.

22.00: Kongeskibet afsejler fra havnen i Nykøbing Falster.


Nyhedsoverblik