Det vi har sammen

Kritik: Undersøgelse om byggesagstilladelse er misvisende

Foto: TV ØST

Undersøgelse placerer Vordingborg Kommune, som landets langsomste kommune, når det gælder byggetilladelser. Det passer ikke med virkeligheden, lyder kritikken.

Det er helt ude af trit med virkeligheden, når Energistyrelsen sender tal på gaden, der placerer Vordingborg Kommune som landets langsomste kommune, når det handler om at udstede byggetilladelser. Sådan lyder kritikken fra Vordingborg Kommune. 

Fredag skrev Jyllands-Posten om en undersøgelse med tal fra Energistyrelsen, der viser store forskelle i sagsbehandlingstiderne for byggetilladelser i landets kommuner. Problemet er dog, at de tal, der er indsamlet, er opgjort med to meget forskellige metoder afhængig af hvilken kommune, der indberetter.

 - Undersøgelsen blander bruttotal med nettotal og er derfor komplet ubrugelig, siger udviklingsdirektør Jan Michelsen fra Vordingborg Kommune.

I Vordingborg Kommune indberetter man bruttotal, hvilket betyder, at man tæller dage fra det øjeblik, kommunen modtager en byggesag til det øjeblik, hvor sagen afsluttes. I andre kommuner indberettes nettotal, hvilket betyder, at man først begynder at tælle dage, når sagen er fuldt belyst, hvilket giver helt andre tal. I Vordingborg Kommune er forskellen på de to tal over 100 dage, alt efter sagstype og altså forskellen på en førsteplads eller en sidsteplads i undersøgelsen.

 - Der følger et ansvar med, når offentlige styrelser sender tal på gaden. Og i den her sag har Energistyrelsen ikke levet op til det ansvar”, mener borgmester Knud Larsen (V) fra Vordingborg Kommune.

 Han bakkes op af malermester Ivan Luffe, der er medlem af bestyrelsen for Dansk Byggeri, Region Sydsjælland: ”Jeg kan slet ikke genkende det billede, der tegnes af min kommune og er ærlig talt også lidt træt af at min egen organisation ikke holder sig for god til at lancerer kritik på et så tyndt grundlag”, siger Ivan Luffe med adresse til Danske Byggeri, der har langet verbalt ud efter de kommuner, der optræder på de kedelige pladser på ranglisten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App