Kritik af sundheds-forslag

Flere af os skal dyrke motion. Derfor vil Venstre gøre det skattefrit for ansatte i virksomheder, at komme en tur i motionscentret. Men det er uambitiøst, mener oppositionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række virksomheder tilbyder at betale de ansattes træning. Nu vil Venstre gøre det skattefrit for de ansatte, så flere kommer afsted til fitnesscentrene.

- Det er enormt vigtigt, at vi får flere til at dyrke motion, så folkesundheden bliver bedre. Derfor vil vi gerne hjælpe til med en økonomisk gulerod, siger Venstres Jacob Jensen.

Lignende ordninger til fitnesscentre har haft en effekt i andre nordiske lande. I Træningscentret Holbæk forventer man et boom i antallet af medlemmer, hvis forslaget bliver realiseret.

- Det er jo en 10'er hver dag. Hvis folk kan trække det fra i skat, så tror jeg mange flere vil benytte sig af det, siger indehaver af Træningscentret Holbæk, Jan Enestrøm.

Hos SF mener man ikke folkesundheden for alvor vil blive bedre med forslaget.

- Jeg synes ikke, det batter nok. Vi vil meget hellere have differentieret moms på fødevarer, så det sunde bliver billigere. Samtidig skal der også være et sundt måltid i skolerne til vores børn, siger Astrid Krag (SF).

Venstre forventer op mod 150.000 flere i fitnesscentrene med deres nye nationale forebyggelsesplan


Nyhedsoverblik