Kritik af sikkerhed ved færgeleje

Kvinden, der i sidste uge kørte i vandet ved færgelejet til Østre Færge på Orø, er bange for, at flere vil risikere at miste livet, hvis der ikke bliver gjort mere ved sikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 51-årige Connie Asbech endte sidste mandag i vandet ud for færgelejet til Østre Færge ved Orø. Hun ville gerne have større sikkerhed for bilisterne.

- Skiltningen er sikkert som den skal være, men jeg ville gerne have en bom eller en kæde med reflekser, siger Connie Asbech, som til daglig er kok på Orø Forsamlingshus.

Hun er selv tidligere erhvervschauffør og var, ifølge hende selv, hverken forstyrret af høj musik eller mobiltelefon, da hun kørte i vandet.

- Når det er mørkt, så ligner vandspejlet asfalt, så da jeg så færgen nogle hunderede meter længere fremme, så kørte jeg frem, siger Connie Asbech.

Torsdag fandt politiet ligene af to mænd fra Københavnsområdet, der sandsynligvis var kørt direkte i vandet søndag aften efter et besøg hos en bekendt på Orø.

Connie Asbech frygter, at flere vil miste livet, hvis sikkerheden ikke forbedres ved færgelejet.


Nyhedsoverblik