Det vi har sammen

Kritik af læger

Foto: TV ØST

En overlæge, der er ekspert i misbrug, retter nu en skarp kritik af nogle læger i Holbæk og Odsherred. Han mener, at de udskriver alt for meget medicin til misbrugere.

Deniz Kirik har misbrugt piller. Da hun var mest afhængig spiste hun 50 piller om dagen. Piller, som hendes psykiater havde udskrevet på recept.

- Som misbruger har man mange undskyldninger. Så har man tabt dem eller sådan noget, men han var meget villig til at udskrive dem, fortæller Deniz Kirik.

Deniz Kiriks oplevelse er, ifølge overlæge Børge Thomsen, ikke et enkeltstående tilfælde.

- Der er læger i Holbæk og Odsherred, der er meget rundhåndet med at udskrive Benzodiapin, siger overlægen.

Deniz Kirik fortæller TV2 ØST, at hun på én recept kunne få 300 Alprox piller. Det er piller, der virker mod angst, uro og depression.
I kølvandet på udskrivningen af de mange recepter til misbrugere, kommer der også et andet problem.

- Der er også nogen, der får pillerne med henblik på at sælge dem videre til andre misbrugere, så der kan være mange piller i omløb, fortæller overlæge Børge Thomsen.

På Christiansborg bliver der set med alvorlige øjne på de brodne kar blandt læger.

- Jeg vil gå til ministeren, for vi skal blive ved med at sikre os, at der ikke bliver udskrevet så meget medicin til misbrugere, siger Liselotte Blixt (DF), fra Folketingets sundhedsudvalg.

02:30 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App