Kritik af busplan

Foto: TV ØST

Slagelse Kommunes forslag til en ny busplan får kritik af borgerne. Kommunen vil skære ni buslinjer ned til seks.

Anni Pedersen tager bussen, når hun skal til lægen. En bustur, der stopper lige ud for Korsør Lægehus.

- Det betyder meget, at man kan komme frem og tilbage, siger Anni Pedersen fra Korsør.

Men nu skal hun måske til at gå længere efter bussen. Slagelse Kommune har sendt et forslag om et nyt busnet i høring, hvor ni buslinjer bliver til seks. Det betyder, at en del af stoppestederne i Slagelse og Korsør bliver fjernet, blandt andet ud for Korsør Lægehus.

- Jeg synes, at det er fuldstændig sindssygt, både for unge og ældre. Vi har så mange ældre i Skovparken, som både går med rollatorer og krykker, siger Anni Pedersen.

Kommunen vil overveje planen igen
I Slagelse Kommune er forslaget med de nye busruter lavet for at spare penge.

- Vi er bare nødt til at vende alle busruterne. Vi skal have så meget rutebil for pengene som muligt, og det er en bunden opgave, vi har, siger Henrik Brodersen (DF), der er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.

Men de indrømmer også, at der kan være noget, de har overset i forslaget.

- Det synes jeg også skriger til himlen, at her er noget, vi lige skal have set på igen, siger Henrik Brodersen.

Kan du så garantere, at man også kan komme af bussen ved lægehuset i den nye busplan?

- Garantier er en stor ting, men det er i hvert fald en af de ting, som vi åbenlyst skal kigge på. Her er det nok gået lige vældig stærkt, siger Henrik Brodersen.

Du kan se hele forslaget fra Slagelse Kommune her

02:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App