Bygningerne står ubrugte hen. Bygninger, der fungerede som asylcenter indtil sidste år, og som staten brugte millioner på at istandsætte.
- Det er da det rene galimatias og logik for burhøns, at man ikke bruger adskillige millioner på klargøringen af en ejendom, for at bruge den i halvandet år, og derefter smide den væk, og så sige at vi tager noget nyt næste gang. Kritikken kommer fra udlejer Jørgen Keis Hansen, som ejer bygningerne i Rødbyhavn.
Det som fik Jørgen Keis Hansen op af stolen er, at man nu planlægger at placere et nyt asylcenter i Sæby. Det fik borgerne i Sæby på barrikaderne. I Rødbyhavn havde asylansøgerne været velkomne - og ikke bare fordi Jørgen Keis Hansen havde fået en lejeindtægt.
- Det er mærkeligt, at man ikke kan bruge det, som man allerede har brugt penge på, i stedet for at skulle starte forfra et andet sted, siger han.
Vi flytter ikke bare pladser fra et sted til et andet
I Udlændingestyrelsen, forklarer man, at den mest rentable løsning er at have få store centre og bruge de små centre som ekstra kapacitet.
- Udviklingen i antal asylansøgere i 2012 betyder, at styrelsen helt aktuelt må øge antallet af pladser igen, og her er Sæbyhus en velegnet løsning: Der er tilstrækkelig stor kapacitet; der er en sammenhæng med overordnede hensyn som f.eks. skole; og der er en kommune, som gerne vil drive centeret. Sådan siger kontorchef Thomas Mortensen.
Udlændingestyrelsen må ikke selv drive asylcentrene. Det skal en ekstern partner gøre, som for eksempel Kalundborg Kommune vil gøre det i Sæby.
Vi vil ikke drive det
På Lolland har kommunen sagt nej til at drive centret, fordi det i sidste ende kan koste skatteborgerne penge, hvis der pludselig ikke er asylansøgere nok.
- Hvis de pludselig må rømme stedet, så står vi med problemet, og det ønsker vi ikke, sådan siger Lollands borgmester Stig Vestergaard.
Hos Jørgen Keis Hansen i Rødbyhavn står døren stadig åben.
- De kunne i princippet rykke ind i morgen. De skal bare have nogle senge med.