Krisen punkterer kommunekasser

Kommunernes udgifter til poster som kontanthjælp, fleksjob og erhvervsuddannelse stiger så voldsomt, at de dræner kommunernes pengekasser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunernes udgifter til poster som kontanthjælp, fleksjob og erhvervsuddannelse stiger så voldsomt, at de dræner kommunernes pengekasser. Og det betyder, at kommunerne ikke har råd til at bygge og renovere - hvilket ellers netop ville skabe nye job.

- Hvis regeringen vil have kommunerne til at bidrage med byggeri og renovering, skal den enten komme med penge, eller også skal vi som minimum have adgang til lånemuligheder, for der er ikke penge i kommunekasserne til at sætte ting i gang, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V) til Politiken

Det er reelt ikke kommunerne, der skal betale de stigende udgifter som følge af krisen. Det skal statskassen, fordi posterne er omfattet af den såkaldte budgetgaranti. Når det alligevel rammer kommunernes kasser hårdt, skyldes det, at pengene først kommer fra staten i 2011 - og indtil da er det kommunerne, der må lægge ud, skriver avisen.

I regeringen afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at der skulle være et problem. Han henviser til budgetgarantien, som sikrer kommunerne deres penge, og desuden peger ministeren på, at det altid har været sådan, at pengene er kommet med en vis forsinkelse.

- Krisen er årsag til, at vi er gået fra et statsoverskud på 60 milliarder kroner til et underskud på 60 milliarder. Det betyder, at vi alle sammen - regering, Folketing, regioner, kommuner, virksomheder og alle mulige andre - har et ansvar for at tænke os om. Det er ikke længere noget tagselvbord, for hver gang vi tager nye initiativer, så skal vi ud og låne for at finansiere, siger finansministeren til Politiken.

/ritzau/


Nyhedsoverblik