Krisehjælp til elever og pårørende

Politiet vil søge at skærme de pårørende fra uvedkommende i forbindelse med krisehjælp efter kæntringsulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Samtlige elever og ansatte fra Lundby Efterskole og de pårørende skal samles for at få krisehjælp efter kæntringsulykken fredag.

- Vi holder mødet i samarbejde med Region Sjællands krisepsykologiske beredskab, siger politiinspektør Erik Johansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han ønsker ikke at oplyse sted og tidspunkt for mødet.

Det skyldes, at de involverede skal have fred og ro.

På mødet vil de mange involverede blive informeret om, hvordan de skal forholde sig. De vil også blive orienteret om hændelsesforløbet.

13 elever var sammen med to lærere ude på Præstø Fjord i en båd, da den kæntrede i det hårde vejr.

Båden er en såkaldt dragebåd, som er en lang kano med plads til mange.

Ved 17-tiden er 14 af de ombordværende reddet op af det iskolde vand.

Deres tilstand er kritisk, oplyser politiet.

Behandlingen foregår både på Rigshospitalet i København og på forskellige sygehuse i regionen.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik