Det vi har sammen

Krigsskibet Absalon befrier 14 gidsler

Foto: TV ØST

Krigsskibet Absalon, der sejlede ud fra havnen i Korsør i oktober, har på sin piratjagt ud for Afrikas Horn befriet 14 gidsler og fanget 25 pirater.

14 iranske og pakistanske gidsler er blevet frigivet. Det er det danske krigsskib Absalon, der er på piratjagt ved de somaliske kyster, som har befriet de 14 gidsler.

Det skete lørdag formiddag, oplyser kommandørkaptajn Mikael Bill fra Søværnets Operative Kommando, SOK.

- Gidslerne opholder sig nu på Absalon, og vi skal finde ud af, hvordan de kommer hjem på en sikker og god måde, siger Mikael Bill.

Han har ingen underretninger om, hvor længe de nu frigivne gidsler har været tilfangetaget. Men de var sejlende i deres fiskeskib, da de blev kapret af somaliske pirater.

- Fiskeskibet ligger nu ved siden af Absalon. På det fandt vi også piratrelaterede udstyr som mindre motorbåde og brændstof, som piraterne bruger, siger Mikael Bill.

Gidslerne har ringet hjem til deres familier i de respektive lande med den glædelige nyhed, at de er på fri fod.

Med i fangsten på moderskibet er også 25 formodede pirater.

- Vi er ved at indsamle bevismateriale, og siden skal vi finde ud af, hvad der skal ske med dem, siger Mikael Bill.

Operationen med at borde det kaprede fiskeskib forløb som planlagt.

- Det skete uden tilskadekomne blandt besætning, gidsler eller pirater, siger chefen om bord på Absalon, kommandørkaptajn Carsten Fjord Larsen.

      /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App