Krig på Stevns

International rollespil for 70 fortrinsvis unge mennesker fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Danmark - fokus på den danske indsats i Irak-krigen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Boesdal Kalkbrud på Stevns lægger i tre dage areal til et internationalt rollespil om krigen i Irak.

Det er en tidligere soldat, Søren Ebbehøj fra København, der iscenesætter spillet, og han har fokus på de daglige sammenstød mellem fustrerede civile og idealistiske soldater.

- Jeg har oplevet siden jeg kom hjem, at der er en ufortalt historie fra vores missionsområder. En ufortalt historie, der handler om, at vores soldater kommer ud i situationer, de ikke er godt nok rustet til, siger Søren Ebbehøj.

Danske soldater er typisk ude for at hjælpe. De ønsker at gøre en forskel, men i mange situationer er lokalbefolkningen ikke interesseret i hjælpen. De har rigeligt at gøre med at klare sig igennem en hverdag præget af fattigdom og krig.

- Det giver nogle konfliktfyldte situationer, og det vil jeg gerne slå at slag for at få ind i debatten, siger Søren Ebbehøj til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik