Det vi har sammen

Krav på 42 mio. i konkursbo

Foto: TV ØST

Kreditorer vil have 42 millioner ud af den konkursramte Holbækvirksomhed Denka Lift Denmark A/S.

Der er anmeldt krav på 42 millioner kr. mod konkursboet efter Denka Lift Denmark A/S i Holbæk. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Kravene er løbet op i den størrelsesorden, selv om selskabet kun nåede at være i egentlig drift i et halvt års tid inden konkursen i marts.

Blandt kreditorerne har det vakt nogen undren, at det nye selskab måtte indgive konkursbegæring, og at gælden havde vokset sig forholdsvis stor kun et lille halvt år efter, at det havde genoptaget aktiviteterne på Højvang 5 i Holbæk. Ingen af kreditorerne ønsker dog at sige noget om deres undren til citat.

Produktionen af lifte flyttede for få år siden fra Holbæk til Odense. Sidste år blev Denka genetableret i Holbæk - men firmaets comeback holdt altså kun få måneder.

Der er stillet krav om knap 2,5 millioner kr. i lønmodtagerkrav, og her har Lønmodtagernes Garantifond dækket udgifterne. Det er usikkert, om der senere bliver penge i boet til at betale dele af beløbet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App