Kræver børn befriet

Børns Vilkår kræver at Lolland kommune griber ind overfor Faderhuset

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at sekten Faderhuset er meldt til politiet for børnemishandling kræver Børns Vilkår nu at Lolland kommune  griber ind og fjerner børnene fra sektens hovedkvarter i det tidligere Bandholm hotel på Nordlolland.

- Der er nu så håndgribelige oplysninger, at kommunen har pligt til at gribe ind. Ellers begås der omsorgssvigt, siger Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår til Ekstra Bladet.

Ifølge tidligere medlemmer af sekten bliver en snes børn holdt indespærret i Bandholm, hvor de bliver bundet, pryglet og udsat for djævleuddrivelser. Senest har en far til een af børnene politianmeldt sig selv og andre medlemmer af Faderhuset. Ifølge anmelderen blev syv børn pisket og på anden måde mishandlet på en militæragtig træningslejr som Faderhuset arrangerede tilbage i 2005.

Lolland kommune afviser ifølge Ekstra Bladet at gribe ind her og nu.

- Vi afventer resultatet af politiets undersøgelser, siger Michael Winther Hansen, der er souschef i Lollands Børn- og ungeafdeling.


Nyhedsoverblik