Det vi har sammen

Kræmmerchef afviser blankt at have påsat brand

Foto: TV ØST

Ole Petersen, der er kræmmerchef i Næstved, føler sig udsat for en smædekampagne. Efter at kræmmerhallerne brændte ned for en uge siden, har rygterne svirret om, at han står bag. Men Ole Petersen afviser påstanden.

Ole Petersen er stærkt påvirket af rygterne, der går på, at han skulle have startet branden på Kræmmerhallerne i Næstved for en uge siden.

- Jeg synes, at det er helt umenneskeligt, siger han og fortsætter:

- Jeg må på det kraftigste sige, at det ikke er mig.

Kræmmer Gundhild Hartwich var hørt rygtet fra en tidligere kollega:

- Hun kom farende herned og fortalte, at hun lige havde snakket med én, og han var bedste ven til Ole, og han havde fortalt, at det gik så dårligt nede i kræmmerhallen - så bare lortet ville brænde, fortæller hun.

Allerede sidste mandag, da de tre kræmmerhaller brændte ned til grunden, var der tale om, at branden ikke var et uheld:

- Vi kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, at branden selvfølgelig er påsat, fordi vi har haft nogle pyromanbrande inden for den sidste tid, fortalte Flemming Nygaard Jørgensen, indsatsleder for Næstved Brandvæsen til TV2 Øst sidste mandag.

Den officielle brandårsag er stadig uvis. Men i løbet af de næste to dage kender politiet resultatet er deres undersøgelse.

Ole Petersen bliver i mellemtiden bakket op af de andre kræmmere. De mener, at det er utænkeligt, at det skulle være kræmmerchefen, der står bag branden. Derudover er de fortørnede over rygterne.

01:55 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App