Kræftpatient måtte vente 33 dage på svar (Video)

Ole Hansen er først kommet i behandling for strubekræft tre måneder efter, han fik taget sin biopsi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste mange måneder har været som en frygtelig rutchebanetur for Ole Hansen og hans kone, Birthe. Først fik de at vide, at han var rask, så havde han kræft, og så var han alligevel rask, den 20. juni kom den endelige dom - strubekræft.

Ifølge Ole Hansen overså en overlæge på Næstved sygehus to gange hans strubekræft. Selvom lægen var sikker på, at det var en godartet tumor, Ole Hansen havde på struben, tog hun alligevel en biopsi. Der skulle dog gå 33 dage, før Ole Hansen fik svaret.

- Når vi havde fået at vide, at alt så fint ud, var det lidt et chok at få, for vi var rimelige tilfredse og glade, fordi der ikke var noget, og så var der jo noget alligevel desværre, siger Ole Hansen.

TV2 ØST har besøgt Ole og Birthe Hansen. Se video herunder:
[video:video_mangler:090809_kraeft.flv]

Vicedirektøren på Næstved sygehus, Aase Bjerring, indrømmer dog i dag, at Ole Hansen skulle have haft svar på sin biopsi den 20. maj i stedet for den 18. juni.

- Så skulle det jo efter god skik have været sådan, at når vi havde svaret, skulle patienten været kaldt til samtale. Jeg kan kun beklage, at det ikke er sket, siger Aase Bjerring.

Hun benægter dog, at Ole Hansen to gange i forløbet skulle have fået at vide, at han var rask.


Nyhedsoverblik