Det skal nu undersøges om patienter de sidste tre år er blevet fejlbehandlet for lungehindekræft
Tvivlen er opstået efter en sag fra Kalundborg. Her fik Søren Kock i marts konstateret livsfarlig lungehindekræft, og hans datter, der er sygeplejerske, fandt via udlandske speciallæger og nettet ud af, at den bedste kemomedicin på markedet er præparatet Alimta.
Søren Koch bad om at blive behandlet med dette præparat, men Rigshospitalet sagde nej - og han fik først præparatet, da han tog til Tyskland og betalte over 300.000 for behandlingen
Nu vil Kræftens Bekæmpelse ifølge P4 Sjælland have undersøgt om danske patienter med lungehindekræft er blevet fejlbehandlet.