Det vi har sammen

Kortere åbningstid på Ringsted Sygehus

Mangel på specialuddannede sygeplejersker tvinger Ringsted Sygehus til at indskrænke åbningstiden på Skadeklinikken.

Åbningstiden i skadeklinikken i Ringsted ændres fra kl. 8-22 til kl. 9-20 i perioden 1. august til 30. september 2009.

Det er nødvendigt midlertidigt at indskrænke åbningstiden, da der er mangel på de specialuddannede sygeplejersker, der selv kan undersøge og behandle mindre skader i skadeklinikken.

Kræfterne koncentreres i stedet om at dække vagterne på Slagelse Sygehus, hvor patientpresset er langt større, og skaderne alvorligere.

Udenfor åbningstiden i skadeklinikken på Ringsted Sygehus kan patienterne benytte de døgnåbne skadestuer i Slagelse, Næstved, Køge, Roskilde eller Holbæk. Patienterne kan også få vejledning i telefonen ved at ringe til den koordinerende sygeplejerske i Slagelse på tlf. 58 55 97 62.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App