Kontrolgruppe vil undersøge rockere

Direktionen i Slagelse Kommune vurderer, om der kan findes penge til at ansætte yderligere 1-2 kontrolmedarbejdere, som skal bekæmpe socialt snyd begået af rockere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede nu sparer hver kontrolmedarbejder årligt Slagelse Kommune for 1,5 mio. kroner i udgifter. I 2010 er der til dato afsluttet 118 sager, mens hele 223 sager er i gang. Det er sager mod enkelte borgere og virksomheder.

Fremover skal kontrolgruppen også sætte ind med temakontroller rettet mod grupperinger som rockere og bilhandlere. Men det kræver 1-2 nye kontrolmedarbejdere. Det skriver Sjællandske.

Direktionens problem er, at det vil betyde øgede administrative udgifter - og på det område skal der spares. Det er derfor nu op til økonomiudvalget at tage stilling til udvidelsen af kontrolgruppen.


Nyhedsoverblik