Det vi har sammen

Kontanthjælps-modtagere ender som fattige pensionister

Foto: TV ØST

Der er en fattig alderdom i vente til det grå guld, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. De skal bruge deres kapitalpension før de kan få kontanthjælp.

Folk, der ryger ud af dagpengesystemet, risikerer en fremtid som fattige pensionister. Det oplyser DR Sjælland,

Efter seks måneder på kontanthjælp tvinges de nemlig til at leve af deres kapitalpension. Samtidig skal de betale ekstra meget i skat af opsparingen, fordi den hæves i utide.

Straffet for at spare op til alderdommen

En af dem, der risikerer at blive tvunget til at spise af sin opsparing, er John Bernhard Nielsen fra Lundby.

- Jeg har gjort, som politikerne sagde: Sparet op til min pension. Jeg havde ikke forestillet mig, at den skulle bruges til at leve for nu, siger den 52-årige svagstrømsingeniør til DR Sjælland.

Fagforeningen 3F opfordrer politikerne til at ændre reglerne i den kommende kontanthjælpsreform. Det er ikke rimeligt, at folk straffes, fordi de har sparet op til deres alderdom, lyder det fra 3F.

Men kontanthjælp er et sikkerhedsnet for dem, der ikke har noget som helst andet at leve af, og det er urealistisk at tro, at reglerne bliver lavet om, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke til DR Sjælland,

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App