Siden 1. juli har privatpersoner risikeret straf, hvis regninger til håndværkere, rengøringskoner og havemænd på over 10.000 kroner betales kontant.
Men regeringens nye tiltag mod sort arbejde, men det virker ikke til at gøre synderligt indtryk på danskerne.
61 procent mener ikke, at de nye regler vil påvirke deres forbrug af sort arbejde. Det viser en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Avisen.dk.
SF's skatteordfører Jonas Dahl mener, at samfundet har et "moralsk problem", hvis så mange ikke vil ændre adfærd.
- Jeg har boet længe nok i Jylland til at vide, at det her ikke får sort arbejde til at forsvinde ved et trylleslag. Men hvis ikke folk opfanger signalet, må vi håbe, at konsekvenserne får dem til at ændre adfærd, siger han til Avisen.dk.
Den nye lovgivning betyder, at regninger på over 10.000 kroner skal betales digitalt. På den måde kan SKAT identificere betalingsmodtageren.
Hvis ikke det sker, risikerer privatpersonen at hænge på halvdelen af den moms, skat og afgifter, som for eksempel en håndværker har unddraget sig.
Jonas Dahl understreger, at det er afgørende, at den indirekte kriminalisering af køberne af sort arbejde får flere til at kræve regning, når tømreren har slået det sidste søm i carporten.
Han mener dog, at det er for tidligt at vurdere, om lovændringen bider sig fast eller ej.
- Jeg forventer, at vi vil se en adfærdsændring, når først folk begynder at høre om, at det har kostet andre dyrt at ignorere de nye regler, siger Jonas Dahl til Avisen.dk.
I 2010 viste en omfattende undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at over halvdelen af danskerene havde købt sort arbejde inden for det seneste år. Yderligere 28 procent ville ikke afvise det, mens kun 20 procent tog afstand fra penge under bordet.
Håndværksrådet, som repræsenterer en del af de mindre håndværksmestre, er endnu ikke i stand til at konstatere, om de nye regler har haft nogen effekt på brugen af sort arbejde.
- Men der skal to til tango, så det er enormt vigtigt, at de her regler også bider sig fast hos forbrugerne, hvis det skal have den ønskede effekt, siger cheføkonom Jakob Thiel til Avisen.dk.