Det vi har sammen

Konservative vil nedlægge regionerne

Foto: TV ØST

Tre sygehusfællesskaber skal erstatte de fem regioner, hvis det står til De Konservative. Den nye struktur skal vedtages inden næste regionsvalg i 2013.

 Regionerne skal nedlægges, og i stedet skal Danmarks sygehuse styres af tre sygehusfællesskaber bygget op om universitetshospitalerne i København, Odense og Århus.
Det foreslår De Konservative, skriver Berlingske Tidende.
Partiet ønsker en ny sygehusstruktur vedtaget inden det næste regionsvalg i 2013.
De fem regioner har kun fungeret i lidt over tre år og har netop fremlagt en gennemgribende ny sygehusplan, men de
Konservative vil stadig afskaffe dem.
I deres sted foreslår justitsminister Lars Barfoed (K), at der oprettes tre sygehusfællesskaber med bestyrelser, hvor der både sidder kommunalpolitikere fra området og eksperter.

Tip os Har du et godt tip?