Konservativ kandidat satser dobbelt på Sjælland

Konservative vælgere kan komme til at se dobbelt til næste folketingsvalg. Ungkonservativ kandidat satser nemlig på to kredse på én gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han var allerede den konservative folketingskandidat i Guldborgsund-kredsen. Men nu er Rune Kristensen tillige blevet opstillet i Slagelse-kredsen. Begge kredse hører under Sjællands Storkreds.

Det oplyser han selv i en pressemeddelse.

Første gang

Ifølge Rune Kristensen er det første gang, at en konservativ kandidat stiller op i to kredse samtidig. Det dobbelte mandat skulle dog gøre et valg til Folketinget lidt lettere.

Rune Kristensen er tidligere landsformand for Konservativ Ungdom. Han er født i 1982 og er opvokset på Lolland.

- Jeg vil i Folketinget fordi jeg mener, at der er brug for en klar stemme fra Sjælland og Lolland-Falster på Christiansborg. Vores egn bliver slet ikke hørt nok. Og så har mit parti brug for unge kræfter, der vil trække Danmark i en mere frihedsorienteret retning, erklærer kandidaten selv.

Rune Kristensen fik ved sidste folketingsvalg omkring 1.000 stemmer i Sjællands Storkreds.


Nyhedsoverblik